Oplysninger i henhold til artikel 13 og 14 i den europæiske persondataforordning (GDPR) for CLAAS kundetilfredshedsundersøgelse

(version oktober 2018)

CLAAS Global Sales GmbH behandler personoplysninger i henhold til bestemmelserne i den europæiske persondataforordning (GDPR) og den tyske lov om databeskyttelse (BDSG). Efterfølgende informerer CLAAS om sin behandling af kundens personoplysninger samt om kundens rettigheder.

1. Hvem er ansvarlig for databehandlingen?

CLAAS Global Sales GmbH
Mühlenwinkel 1, 33428 Harsewinkel, Tyskland
Telefon: +49 (0) 5247-12 0
E-mail: infoclaas@claas.com

2. Hvordan kan kunden kontakte den databeskyttelsesansvarlige?

CLAAS Global Sales GmbH
Den databeskyttelsesansvarlige
Mühlenwinkel 1, 33428 Harsewinkel, Tyskland
Telefon: +49 (0) 5247-12 0
E-mail: privacy@claas.com

3. Hvilke kilder og data benytter CLAAS?

CLAAS behandler kun de personoplysninger, som CLAAS modtager fra dig som kunde som led i kundetilfredshedsundersøgelsen eller i forbindelse med maskinens overdragelseserklæring. Relevante personoplysninger er dine personlige data (navn, adresse og andre kontaktoplysninger), dit kundenummer hos CLAAS, maskinnummer og -betegnelse, overdragelsesdatoen for maskinen, salgspartner-nr., dine klager og forbedringsforslag. Informationer om landbrugsmaskinen refererer ligeledes til personen, hvis de er forbundet med en naturlig person, f.eks. føreren eller indehaveren af landbrugsmaskinen. Når du udfylder spørgeskemaet online ved hjælp af linket, behandles også følgende data via cookies. Du kan finde flere oplysninger herom under punkt 6. "Cookies": protokolleret.

4. Med hvilket formål behandler CLAAS kundeoplysninger (formålet med behandlingen) og påhvilket retsgrundlag?

Behandlingen sker på baggrund af dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger i reklameøjemed i henhold til art. 6 afs. 1 lit. a) GDPR, som du har givet i forbindelse med overdragelsen af maskinen eller på et senere tidspunkt. Desuden anvendes dine oplysninger til gennemførelsen og afviklingen af kundetilfredshedsundersøgelsen, til kvalitetssikringen af vores produkter, til forbedring af produkter og tjenesteydelser, f.eks. ved at vi tilbyder dig ekstra køreundervisning eller ekstra kundeservice, til markedsanalyser og til direkte markedsføring. Retsgrundlaget er art. 6 afs. 1 lit. f) GDPR. Vores berettigede interesse består i at kunne tilbyde dig som kunde en kanal, hvor du kan udtrykke din kritik og indgive klager, så vi kan tilpasse vores produkter og tjenesteydelser i henhold hertil.

5. Hvem får adgang til kundeoplysningerne?

Hos CLAAS gives adgang til kundens oplysninger kun til de afdelinger/funktioner, som skal bruge dem til gennemførelse og afvikling af kundetilfredshedsundersøgelsen og til afviklingen af klagesager. I forbindelse med gennemførelsen af kundetilfredshedsundersøgelsen arbejder CLAAS med serviceudbydere, der på vegne af CLAAS henter, anvender, analyserer eller på anden måde behandler personoplysninger. Dette er virksomheder inden for markedsundersøgelser, it-serviceydelser og telekommunikation. Også servicepartnere, der hjælper CLAAS ved behandlingen af dine kundeklager, får adgang til oplysningerne. Andre modtagere af oplysningerne er medlemmer af CLAAS' serviceorganisation (servicepartnere, som kunden har valgt, samt den eller de ansvarlige CLAAS-salgsafdelinger eller den ansvarlige importør). Vi har gennem aftaler vedrørende ordrebehandlingen sikret, at de serviceudbydere, der handler i vores navn, er bundet af anvisninger og garanterer sikkerhed og fortrolig omgang med dine oplysninger.

6. Cookies

CLAAS anvender cookies på hjemmesiden. Cookies er må tekstfiler, der gemmes på din computer, og som lagres af din internet-browser. Cookies benyttes ofte til at gøre en online-optræden mere brugervenlig og effektiv. CLAAS bruger såkaldte "session-cookies", der slettes, når du afslutter din browsersession.
De fleste internet-browsere er indstillet, så de automatisk accepterer cookies. Du kan dog deaktivere lagringen af cookies eller indstille internet-browseren, så du får besked, når der sendes cookies.
Udnyttelsen af brugerdata sker på grundlag af art. 6 afs.1 del 1 lit. f) i EU-databeskyttelsesforordningen (GDPR). "Interessen" iht. art. 6 afs.1 lit. f) i EU-databeskyttelsesforordningen (GDPR) er CLAAS' drift af hjemmesiden.

Hyperlinks til andre hjemmesider

Hjemmesiden kan indeholde hyperlinks til andre hjemmesider, som denne databeskyttelseserklæring ikke gælder for. Når du forlader hjemmesiden, anbefaler vi, at du omhyggeligt læser databeskyttelsesretningslinjerne til de linkede hjemmesider, der indsamler persondata.

7. Hvor længe gemmes oplysningerne?

De oplysninger, der indhentes i forbindelse med kundetilfredshedsundersøgelsen, samt gældende protokoldata slettes, hvis de ikke længere er nødvendige for bearbejdningen af en kundeklage. Desuden gøres oplysningerne anonyme senest efter 12 måneder regnet fra tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen.

8. Overføres oplysninger til et tredjeland eller til internationale organisationer?

En dataoverførsel til tredjelande (lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – EØS) finder kun sted, for så vidt at dette er nødvendigt for at behandle en gældende kundeklage (f.eks. dataoverførsel til din servicepartner, såfremt denne har sit hjemsted uden for EU eller EØS), eller hvis du har givet dit samtykke hertil. Om nødvendigt anvender CLAAS egnede garantier med henblik på at opnå et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau. Det gælder især de standardaftaleklausuler, som EU-Kommissionen har godkendt, eller tilsvarende aftaleklausuler i henhold til anden lovgivning. Der kan undtagelsesvis ses bort fra gældende garantier, hvis du giver samtykke hertil. EU-Kommissionen har udpeget bestemte tredjelande som sikre tredjelande, så CLAAS også i disse lande kan se bort fra egnede garantier. I øvrigt overføres ingen personoplysninger til tredjelande eller til en international organisation. 

9. Hvilke databeskyttelsesrettigheder har jeg krav på?

Du har altid ret til at få oplysninger i henhold til art. 15 GDPR om de personoplysninger, som vi har gemt hos os. Hvis oplysninger om din person er forkerte eller ikke længere er aktuelle, kan du i henhold til art. 16 GDPR forlange, at de bliver berigtiget. Desuden kan du i henhold til art. 17 og art. 18 GDPR forlange af os, at vi sletter dine personoplysninger eller begrænser behandlingen af dem. Derudover kan du benytte din ret i henhold til art. 20 GDPR til at forlange at modtage personoplysninger, som du har givet om dig selv, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (ret til dataportabilitet). I henhold til art. 21 GDPR har du til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger i henhold til art. 6 afs. 1 lit. f) GDPR. Den dataansvarlige behandler ikke længere dine personoplysninger, medmindre den dataansvarlige påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Hvis dine personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger. Derefter behandles de ikke længere til dette formål.

Desuden har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger tilbage. Tilbagekaldelsen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der har fundet sted i henhold til dit samtykke frem til tidspunktet for tilbagekaldelsen.
Der er ingen formkrav, hvis du vil gøre disse rettigheder gældende; du kan for eksempel blot henvende dig til den under pkt. 2 anførte kontakt. Du har desuden mulighed for at klage til en datatilsynsmyndighed.

10. Har kunden en pligt til stille oplysninger til rådighed?

Der er ingen lovbestemt eller kontraktmæssig pligt til at stille personoplysninger til rådighed. Uden angivelse af oplysningerne er det ikke muligt at deltage i undersøgelsen. Oplysningerne er nødvendige for at kunne deltage i undersøgelsen samt for den efterfølgende analyse, herunder efterfølgende behandling af kundeklager.

11. I hvor stor udstrækning anvendes der en automatiseret beslutningsproces?

I forbindelse med gennemførelsen af kundetilfredshedsundersøgelsen anvendes der ikke fuldautomatiske beslutningsprocesser og heller ikke nogen profilering i henhold til art. 22 GDPR.